Taknemlighed gør glad

Jeg er vild begejstret for ordet taknemlighed. Det kan lyder så simpelt. Faktisk kan det lyde så simpelt, at vi tit glemmer det. Men med ordet taknemlighed følger ordet glæde. Det er nemlig næsten umuligt ikke at blive glad, når man tænker på de ting, som man er taknemlig for. Vi kan alle sammen blive opslugt at negative tanker, eller fokuserer på det, som mangler i vores liv. Jeg er snart 36 år, og når jeg ser på mit liv, og det som jeg troede, det skulle være, da jeg for ti år siden så ind i fremtiden, har jeg da ikke opnået alt det, som jeg drømte om. Læs videre “Taknemlighed gør glad”

Livet er en gave

Hverdagen går derud af med bleskift, vasketøj, hente og bringe børn og alt det andet. Det går stærkt, og det er svært at følge med. Livet kan så let suse lige forbi os, næsten uden at vi opdager det.

Derfor min lille opfordring: ”husk at nyd det!”. Stop op, træk vejret og se skønheden i både de store og i de små øjeblikke. Der er så meget at være taknemlig og glad for imellem vasketøjskurven og madlavningen; lyden af børn der griner og leger, en blå himmel, en god kop kaffe, eller en gåtur med et menneske, man elsker. Livets lykke er ikke kun de store dage, som vi har planlagt og set frem til, det er også lige nu og her i den travle hverdag.

Opvasken er der stadig, når du har tilladt dig selv at nyde solnedgangen eller efter du har læst en ekstra godnat historie for børnene, og du kan sagtens tillade dig selv, at føle og nyde glæde og taknemlighed ved, at hører dine børn grine og lege imens du tager lasagnen ud af ovnen. Stop op og se skønheden omkring dig. Nyd den, mærk den og husk at livet er en gave, – det skal nydes!