Fordomme og forståelse

Vi er blevet bedre til at tale om det, som er svært, og til tider lidt uhåndgribelig. De sidste par år, har der været en lang række tv programmer på forskellige kanaler, omkring psykisk sygdom. Men vi er stadig langt fra gode nok til at snakke, lytte og prøve at forstå.

Først og fremmest skal vi blive bedre til at tale om de udfordringer, vi har. Men det er også nødvendigt, at nogen i den anden ende vil lytte og prøve at forstå. Det er ikke nemt. Jeg forstår ikke altid mig selv, hvordan skal andre så kunne forstå mig. Men et ønske om at ville forstå er starten. Det er udgangspunktet, og herfra vi kan arbejde videre.

For vi sidder en masse mennesker med en række udfordringer, som vi ville ønske, at vi ikke havde. Vi prøver nogle gange at løbe fra dem, men de indhenter os altid igen. Vi bliver nødt til at accepterer dem og se dem i øjnene. For når vi gør det, og resten af verden vil gøre det med os, uden at se ned på os, så har vi en chance for at komme videre, og se på alt det som vi kan. Alle de egenskaber og ressourcer vi har. I virkeligheden er ikke det ikke så meget anderledes end at have en dårlig skulder. Der er nogle ting, som man ikke kan, og som man skal lade være med. Man skal sikkert ikke arbejde i et flyttefirma og løfte tunge ting hele dagen, men man kan sagtens bruge både ben og hoved, så lad os se på, hvad muligheder det giver.

Vi stræber alle sammen efter at føle, at vi kan bruges til noget. Det er et helt basalt og naturligt menneskeligt behov. Hvis vi bare kunne snakke om det, som er svært, så er det som om at det krymper lidt, og bliver lidt mindre farligt. Og det bliver derfor nemmere, at se ud over, og ind i alt det som vi kan.

Psykisk syge og udfordrede mennesker er også bare mennesker, som gerne vil ses for dem vi er, og hvad vi kan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.