Hold fast og hold ud!

Nogle gange trækker skyerne sig sammen og mit hoved går ind i en stor tågesky. Det gør det svært at navigere, svært at fungere. Svært at se målet og svært at forstå. Hvordan er det så, at man holder fast? Ind imellem tænker jeg, at det ikke er et spørgsmål om at holde fast, men lige så meget at holde ud, og gribe i tanken om, at det går over igen. Det er virkelig svært og hårdt arbejde med hovedet bundet ind i grå dis, og med tankerne susende afsted, som et afsporet tog.

Med tiden har jeg lært, at jeg ikke kan tage hele turen ned af bakken alene. Jeg bliver nødt til at række ud, og stole på at verden, og de mennesker, som er omkring mig, godt kan bære. Vi mennesker er ikke skabt til at gå igennem livet alene. Vi er et flokdyr, og vi kan kun klare os, når vi stoler på hinanden. Jeg bliver i min rejse bekræftet i energien og den styrke, som ligger i, at stole på verden og på mennesker. At turde at være sårbar, og lade dem, som jeg er så heldig at have i mit liv, kommer helt ind, og se den del af mig som er mørkets, og som jeg så længe har skammet mig så meget over.

I min bekræftelse af at mennesker kan bære, og vil gå sammen med mig, selv i mine dystre perioder, ligger en kæmpe styrke og skønhed. Der ligger et livsbekræftende element i dette dybeste mørke, og jeg er utrolig taknemlig for, at nogen vil være der for mig, og give mig en hånd, når jeg ligger ned. Det er det, som det hele handler om; Kærlighed og gode relationer. Selv i mit mørke er jeg inderligt taknemlig, og taknemligheden er det første skridt tilbage til lyset og til livet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.