Kampen om kampen

For lidt tid siden sad jeg og så programmet ”Rudi er bange” på DR3. Jeg har siden tænkt meget på en helt bestemt ting, som han sagde. Det lød nogenlunde sådan: ”Folk skal ikke be’ os om at tage os sammen. Vi laver ikke andet hver dag”.

Det er præcis sådan, det er at leve med angst.Vi er allerede på overarbejde. Vi kæmper med alt og ingenting på en gang hele tiden. Nogle dage må vi bare tage os mere sammen, for at kunne fungere, end andre. Nogle dage lykkes det bedre end andre, men hver dag er en kamp. En kamp om kampen, en kamp om ikke at give op, om at holde ud og hænge i. Om at stå ud af sengen om morgenen, selvom natten har været fuld af kaos og mareridt. Det er en kamp, om at holde fast i det gode og i håbet. Det er en kamp om at fokuserer på det, som er godt. Nogle dage er nemmere end andre. Nogle dage kommer optimismen så let, og andre dage er der kamp til stegen.

Mit hjerte er altid fuld af taknemlighed for, hvad jeg har. Jeg er aldrig bitter over, hvad jeg ikke har, men nogle dage er det umuligt ikke at blive ramt af frustration eller tristhed eller endda vrede mod mig selv over alt det, som jeg ikke magter. Kampen er altid tre skridt frem og et tilbage.

I dag var et skridt tilbage. Alt i min krop fortæller mig, at jeg skal gemme mig væk fra verden, at jeg skal sætte mig over i et hjørne og håbe på, at jeg til sidst går i et med tapetet og alle glemmer mig, fordi det er det, som er bedst for verden. Men håbet bliver jeg nødt til at holde fast i. Jeg bliver nødt til at tilgive mig selv, og i morgen må jeg kæmpe videre og håbe på, at det bliver en dag, hvor solen skinner, positiviteten lyser og jeg tager et skridt frem.

Med håbet i hånden fortsætter kampen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.